Coaching
Hvad er coaching?
Coaching er et samtalerum, hvor vi sammen arbejder med det, der er vigtigt for dig lige nu – ofte med fokus på udvikling, retning og de ønsker, du har for dit liv. Det kan handle om at skabe klarhed, træffe beslutninger, styrke din handlekraft eller komme tættere på det, der føles meningsfuldt og rigtigt for dig.
I coaching er fokus primært fremadrettet. Vi undersøger dine mål, værdier og muligheder, og jeg støtter dig i at finde dine egne svar og tage skridt i en retning, der føles mere autentisk og levende.
Coaching kan også være et rum, hvor du kan komme tættere på din kreativitet og din livskraft. Sammen kan vi udforske, hvad der giver dig energi og inspiration, og hvordan du kan skabe en bedre balance i dit liv – både i forhold til arbejde, relationer og dig selv. For nogle indebærer det også at åbne op for en mere bevidst og tryg forbindelse til kroppen, sanselighed og seksuel nydelse som en naturlig del af et levende og meningsfuldt liv.
Det er samtidig vigtigt for mig at tydeliggøre forskellen mellem coaching og terapi. Coaching er ikke behandling og erstatter ikke psykoterapi. Hvor terapi ofte arbejder med dybere psykologiske problemstillinger, traumer eller psykisk mistrivsel, er coaching mere handlings- og udviklingsorienteret.
Særligt i en international kontekst – som fx i USA/Californien – er det vigtigt at være opmærksom på, at terapi er en reguleret praksis, som kræver autorisation. Coaching er derimod ikke reguleret på samme måde og må ikke bruges til at diagnosticere eller behandle psykiske lidelser.
Hvis det undervejs viser sig, at dine behov kalder på terapeutisk støtte, vil jeg altid være opmærksom på det og hjælpe dig med at finde den rette form for hjælp.
Priser
Coaching samtaler (50 minutter) koster 1100,- pr. samtale.
Jeg tilbyder rabat til unge under 30 år, studerende, professionelle kunstnere og aktivister, prisen kommer dermed ned på 950,- pr. Normalpris 1100,- pr. samtale.
Let’s Work Together
Get in touch so we can start working together.
